
N y h e d e r
& a k t u e l t

Her skjer det noe spennende!
Fysisk netværksmøde med BLÆK i Aarhus 3.3.26
De fysiske møder i netværket lægger vi altid i forbindelse med en konference eller festival hvor vi også har mulighed for at mødes. Tirsdag den 3. marts. 2026 holder vi vores 11. netværksmøde som foregår ved VIA UC i Århus, før NERA konferencen. Styregruppen har planlagt et godt program for dagen, hvor Ingrid Skarprud har sagt ja til at dele sin forskning og holde workshop med os. Det glæder vi os til og vi håber at mange har mulighed for at deltage. Program for BLÆK netværksmøde.
BLÆK mødet er fra 8.30-12.00, hvorefter der er mulighed for at spise frokost sammen. Fra kl. 13.00 fortsætter mødet i samarbejde med NERA konferencens prækonference Arts, Culture & Education. Bemærk at du skal være tilmeldt NERA konferencen for at kunne deltage. BLÆK bidrager med oplæg og workshop ved styregruppen. Vi er meget glade for dette samarbejde med NERA, hvor vores vision om internationalt samarbejde omkring forskning med fokus på børn, leg, æstetik og kunst, bliver til virkelighed. Prækonferencen varer hele eftermiddagen den 3. marts, med mulighed for at købe middag om aftenen. Der kommer særskilt program for prækonferencen i netværket Arts, Culture & Education i det nye år.
NERA Konference 4.-6.3.25
NERA konferencen foregår ved VIA UC i Århus 4.-6. maj med temaet ”Courage and Agency in Education for the Present”. En del forskere fra BLÆK har papers, posters eller rundbordssamtaler på konferencen. Vi håber at mange kan deltage ved NERA og prækonferencen sammen med os.
SIG grupper
Specialinteressegrupperne Materialitet, Bærekraft og Kunstpædagogik mødes flere gange i løbet af året. Indkaldelser til disse møder sendes til dem der har vist interesse for specialinteressegrupperne. Hvis du henvender dig til tovholderne for SIG, vil du også blive indkaldt.
