B L Æ K

  • Om BLÆK
  • SIG
  • Medlemmer
  • Forskning
  • Publikationer
  • Arkiv
  • Hvad sker

B L O G

Forsknings-netværket BLÆK

Et nordisk forskningsnetværk med fokus på kunst og legende æstetiske processer med de yngste børn (0-6 år). Forskningsnetværket udspringer af behovet for forskning i æstetiske processer med de yngste børn.

Publikationer

Her er forsknings- og formidlingspublikationer udgivet af netværksdeltagere, om relevant forskning som skønnes relevant for netværket. Henvend dig til styregruppen hvis du har forskning du mener bør stå her.

2025

Kusk, H., Jørgensen, H. H., & Toft, H. (2025).

Forord: Formidlingsfællesskaber – fortællinger om kulturelle praksisser med 0-6-årige. BUKS – Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur, 41(70), 5. https://doi.org/10.7146/buks.v41i70.152312

Temanummeret er udviklet i samarbejde med netværket BLÆK, der netop har fokus på de 0-6 årige og på hvordan kunstpædagogiske initiativer kan virke ispirerende for deres leg og udveksling af kulturelle udtryk. I dette netværks selvinitierende grupper diskuteres og udveksles der på kryds og tværs både fysisk og digitalt om særlige interessefelter indenfor børnekultur, så som eksperimenteringer med materialer, kunstpædagogiske ideer og udvikling av bærekraftsperspektiver i feltet.

De følgende fem artikler er publisert i dette temanummeret.

“Fælles for bidragene er de billeder, der skabes af netværk som fletværk, fletværk som forbundethed og forbundethed  som vilje til gennem leg og eksperimenteren  at  generere  nybrud på kryds og tværs af fastlåste positioner” (s. 11)

Eilen Bergvik (2025) På jakt etter figurens perspektiver i et forskningsprosjekt om barnehagens samlingsstund.

Dette vitenskapelig essayet er skrevet af Her forfølger hun nysgerrigt og metodisk, hvordan hun som figurspiller kan lade en tøjmus-figur få stemme, så den gennem handling i ord og billeder kan deltage aktivt i et kunstbaseret, a/r/tografisk forskningsprojekt. Børn, pædagoger og forskere er i projektet medskabere af den performative hændelse, som en samlingsstund i børnehaven er. Hun foretager en associativ tankerejse, hvorunder hun afprøver ideer, tanker og former. Hun ser et slægtskab mellem børns, kunstneres og forskeres perspektiv på og legefulde måde at være i verden på. Hun vil skabe et formidlingsfællesskab i projektet, som er et lege- og fiktionsfællesskab blandt ligeværdige.

https://tidsskrift.dk/buks/article/view/152314/194898

Ann-Hege Lorvik Waterhouse & Trude Iversen (2025).
RANDSONEKORRESPONDANSER. En a-r-t-ografisk undersøkelse av barns materielle spor i utforsking av tre tekstile invitasjoner i randsonen mellom hav og skog

Forfatterne åbner for indsigter i nymaterielle og posthumane tilgange til praksis, som læseren også vil møde i de efterfølgende bidrag. Selv har de inviteret børn til samhandling og samskabelse med tre tekstile materialer gennem udforskning og leg i naturen, hvor børnenes handlinger sætter sig materielle spor af korrespondance som formudtryk. De vægtlægger betydningen af en æstetisk affektiv åbenhed, en åbenhed som indoptager en kropslig, sanselig og emotionel tilgang til materialer. Formidlingsmæssigt betyder deres a-r-t-ografiske metode, at de producerer en multimodal, poetisk tekst, hvor der skabes korrespondance også mellem form- og indholdselementer og mellem teoretisk-begrebslige og praksis-situerede beskrivelser.

https://tidsskrift.dk/buks/article/view/152313/194897

Monica Klungland og Anne-Mette Liene (2025). Det er mer enn å rive papir! – Kunstpedagogiske potensialer ved en performativ kunstfaglig tilnærming.

Hvilke kunstpædagogiske potentialer i børnehaven der ligger i en performativ kunstfaglig tilnærmelse? Det diskuteres i artiklen ud fra præsentation og analyse af materiale hentet især fra undervisning af studerende på kunstfag i den norske  børnehavelæreruddannelse og tilsvarende æstetisk formgivne forløb med børn i børnehaven. Afsættet sker i teorier om posthuman performativitet, om kroppes bevægelser i rum, om kunstoplevelsers betydning for mennesker uanset alder samt om, hvordan en a/r/tografisk praksis udvisker grænser mellem kunstner, forsker og lærer. Forfatterne skaber en læsepraksis, der forvandler det traditionelle videnskabelige artikelformat til en performance præsentation. Gennem metodiske invitationer opfordres læseren til undervejs selv at afprøve forbindelser mellem teori og materialeudforskning og dermed erfare og reflektere over, hvad der sker med hende under en æstetisk formgivet papirrivs-proces. Bidraget er desuden fyldt med procesnær fotodokumentation af papirrivning, papirleg og poetisk dialog mellem empiri og teori fra såvel undervisning som børnehave.

https://tidsskrift.dk/buks/article/view/152316/194900

Sørensen, P. W., Hallgren, E., Hovik, L., & Iversen, T. (2025). Fletværk: At flette sammen – en artikel om bærekraft / bæredygtighet / hållbarhet. 

Denne tekst er et fletværk, skabt af 4 fletsøstre. Fletværket er blevet til med et ønske om at lade kulturelle hverdagspraksisser, tanker og ord flettes fra forskellige nordiske lande. Et flet, der undersøger fællesskaber med fokus på børnekultur, materialer, kunst og en bæredygtig verden. Som edderkoppens spind trækker teksterne tråde og klistre sig sammen, i søgende bevægelser, i måder at være med verden på: I en skov med pædagogstuderende hvor skovbunden kalder, i udforskninger af strå, himmel, hav og legens relationer i en børnehave, i undersøgelser af barkbillelarvens spor og broderier i skaller som måder at tænke natur-kultur på, til mødet med en spiderman langs fjorden, som spinder tråde til andre cyborgs og sam-skabelser -som et håb om mere-end-menneskelig superkraft på en såret jord.

BUKS – Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur, 41(70), 6. https://doi.org/10.7146/buks.v41i70.152315

1

Ann-Hege L. Waterhouse, Monica Klungland, Kari Carlsen, Hanne Kusk, Herdis Toft og Anne-Brit Soma Reienes (2025).

Fornemmelser for materialitet. Fragmentfortellinger fra forskning om materie, materialer, materialitet og skapende prosesser.

Her eksperimenteres der i et formidlingsfællesskab, hvor der benyttes en postkvalitativ tilgang, idet alle forskerne bidrager med fragmentfortællinger, der sys sammen til et patchwork af forskelligartede tilgange og tænkemåder i relation til deres undersøgelse af materialitetslandskaber. Citater, klip og samklip, uddrag og fokuserede øjebliksbilleder af deres praksis giver tilsammen svaret på, hvilken betydning fysiske og sproglige materialiteter har for forskelligartede, men forenede forskere.  

Odegard, N. (2025) Estetisk utforskning med materialer. En barnehagepedagogisk kraft. Fagbokforlaget

I Estetisk utforskning med materialer viser Nina Odegard hvordan estetisk utforskning beriker barns møter med materialer og rom. Boka løfter frem betydningen av barnehagens pedagogiske miljøer – både inne og ute – samt hvordan innredning og materialvalg former barnas muligheter for lek, læring og væren.

Hovik, L. (2025) Lydhørt samspill. Samskapende økosentrisk kunstpedagogikk med små barn. Fagbokforlaget.

Lydhørt samspill handler om betydningen av å lytte i en samskapende prosess, og om kunstpedagogisk arbeid med små barn. Hvordan kan barnehagelærere bruke kunstfagene i utforskende prosesser sammen med de yngste barna i barnehagen? Denne boken viser hvordan lek og kunstfag danner en tverrfaglig arena i møte mellom barn og voksne, stedet og naturen.

2024

Kusk, H., Blomgren, H., Hovik, L., Jørgensen, H. H., & Waterhouse, A.-H. L. (2024). Materielle og relationelle invitationer i forskningsnetværket BLÆK (Børn, leg æstetik og kunst). 

“Hid og did gik det med ordene via satellitforbundne netværk fra Trondheim til Århus til Viborg, Odense, Notodden og Thisted og tilbage igen – og så, pludselig flød den rigtige kombination sammen og én råbte, hvad med BLÆK? Forbogstaverne for det grundlæggende vi mødes om: Børn, Leg, Æstetik og Kunst. Og det er ganske vist”. (s. 195).

BUKS – Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur, 40(69), 22. https://doi.org/10.7146/buks.v40i69.150394

 

Indlæser kommentarer ...
 

    • Abonnér Abonneret
      • B L Æ K
      • Already have a WordPress.com account? Log in now.
      • B L Æ K
      • Abonnér Abonneret
      • Tilmeld
      • Log ind
      • Copy shortlink
      • Report this content
      • View post in Reader
      • Håndter abonnementer
      • Collapse this bar