Styregruppen for BLÆK er i fuld gang med at lægge planer både for efteråret 26 og foråret 27. Vi mødes online og brainstormer, planlægger og uddelegerer opgaver. Her i august har vi lagt sidste hånd på programmet for efterårets digitale netværksmøde der har temaet ”Forskning på vej”, med nye forskere der fortæller om deres projekter. Det bliver en spændende og mangfoldig dag og vi er glade for at så mange netværksmedlemmer deler så generøst af deres forskning.
Vi har også lagt gode planer for efterårets SIG-møder i specialinteressegrupperne Bærekraft, Materialitet og Kunstpædagogik. Hver SIG har deres projekt som alle fra netværket er velkomne til at deltage i.
Netop disse tre projekter har vi planer om at dele med hinanden ved forårets fysiske netværksmøde, som vi kan afsløre, bliver hos OsloMet den 19. april 2027. Temaet for dagen bliver ”Omsorg” og relaterer sig til ASSITEJ Festivals tema ”Who Cares?”. ASSITEJ Festival ligger 20.-23. april i Oslo, og vi er i dialog med festivalen om at formidle vores tre SIG-projekter for deltagerne. Der vil være mulighed for at se scenekunst for børn og unge ved festivalen. Sæt kryds i kalenderen for det bliver nogle superskønne dage 😊
Mvh Styregruppen for BLÆK
Hanne Kusk, Lise Hovik, Pernille Welent Sørensen, Tona Gulpinar, Monica Klungland, Henriette Blomgren

Monica, Pernille, Hanne, Lise, Tona og Henriette
